Â
Â
eg er sĂĄ redd for deg
der du sit, som ein liten fugl
kvar har det blitt av deg
den gode favnen
no er det ikkje noko att, nesten
jau, det gode smilet og augene, dei er der
men dei er langt vekk, pĂĄ ein mĂĄte
som ein liten fugl
vĂ r for alt
redd for å være åleine
og det skrik innom meg av fortvilelse
veks deg sterk igjen lisje fugl
røys deg opp
ikkje flyg avgĂĄrde
vær her
kva kan èg gjere
utan om ĂĄ sjĂĄ
skjule grĂĄten bittelitt
dempe frustrasjonen og sinnet som ligg og ulmar
dette klarar du
mens lyset sakte brenn ut
Â
Mette Josteinsdatter Kvalsvik
november 2024
Â
Â
#tankerblirtilord #etdiktomdagen #minedikt
0 kommentarer