Â
Â
Alt du ser no, har du ogsĂĄ vore med pĂĄ,
ein gong
Ikkje alt, kanskje, men mykje
Du har vore barn, tenĂĄring, ungdom,
og no vaksen, veldig vaksen
Du ser dei som kjem etter, og gjer nye ting
Du har vore der og klart det same,
nesten
Tida var annsleis den gongen, men ungdomen hadde du
Du hadde dei fine glatte linjene og overkommeligheita
Du klarte meir, mestra meir, turte meir, og var pĂĄ livet meir
Opplevde meir
Du ser det, tilbake, pĂĄ dei som veks opp i dag
Du har vore der du ogsĂĄ
No er du her, og minnast meir og meir
Misunnar litt og unnar litt
Unnar mykje,
og hĂĄpar dei klarar seg bra, dei som kjem etter
Runddans pĂĄ ein mĂĄte
Du speglar deg i andre, av og til
Slik var du ogsĂĄ, ein gong
No er du her, og er slik
Dei du speglar deg i, kjem etter, og kjem ogsĂĄ til ĂĄ spegle seg,
i den oppveksande generasjon
Fortid, notid og framtid – alltid
Â
Mette Josteinsdatter Kvalsvik
september 2025
Â
Â
#tankerblirtilord #etdiktomdagen #minedikt




ja livet er en rundans og vi snakker rett som det er om hvordan det var :=)
Vi gjør det… livet er herlig og rart….
Tida gĂĄr….. <3
Den gjer det…