ditt blide ĂĄsyn

 

det stoppar opp litt
pusten henger seg opp
tanken pĂĄ at DU er borte, vart sĂĄ trist
det er veldig trist,
ditt blide ĂĄsyn og med den raude lebestifta
ja den var ofte rosa ogsĂĄ den, lebestifta
men brĂĄtt gjekk det opp for meg at du virkelig virkelig aldri skal sprudle meir
eg rakk ikkje ĂĄ seie hade, men eg seier det til deg no
kviskrar det ut i lufta, med gode ønsker for den nye reisa
vi hadde gode samtalar for tid sidan, og dei tenkjer eg pĂĄ no
det er sĂĄ trongt i bringa og tĂĄrene sit laust
kampen er over og saknet blir stort
ei stjerne som glitra vil no glitre på eit høgare nivå
eg tenkjer pĂĄ deg
nĂĄr du brĂĄtt berre forsvant
sĂĄ rart
og sĂĄ uendelig trist
stĂĄ deg vel der du er no
eg veit du har lag
det gode lag

 

Mette Josteinsdatter Kvalsvik
5. mai 2024

 

 


#tankerblirtilord #minedikt #etdiktomdagen

9 kommentarer

Siste innlegg