Og jeg var så ivrig i å starte med strikket at jeg glemte at det skulle være svarte og hvite striper i bråtet…. Jaja så blei det en stripe helt på tampen da… Tror det blir en kul genser!
Snart oppe ved der man skal ta av til under ermene
Forberedelser mot jul, er i gang 💜 Og her kjem ei historie, frå nokon til nokon, den andre eller dei andre Vær med om du vil, inn i adventstida, og sjå kva som skjer, frå dag til dag!
********** 1 Eg er ikkje her, ropar eg Kvar er du då, spør den andre tilbake Eg har gøymt meg, svarer eg Men eg ser deg, seier den andre Ikkje sjå på meg då, seier eg Eg er usynleg Åhja, er du usynleg ja…. Då ser eg deg ikkje
2 Ein kan no late som, seier den andre At ein ikkje ser Ja, det kan man, men eg ER usynleg Ser du ikkje at du IKKJE ser meg då? Den andre høyrer at stemma vibrerar Er du lei deg for noko, spør den andre
4 Kvifor spør du om det, svarer eg Kvifor trur du eg er lei meg Fordi eg høyrer det på stemma di, svarer den andre På stemma mi? Kva er gale med den då? Eg snakkar no heilt vanleg, svarer eg Nei, stemma di vibrerar på ein måte som gjer at eg trur du er lei deg
5
Ikkje ser du meg og ikkje skal du høyre meg, seier eg Høyrer du?! Ja, eg høyrer, svarar den andre med bøygd hovud Litt såra for å ikkje kome igjennom
Eg sit inne i eit hjørne og synes synd på meg sjølv Tenkjer at ingen, absolutt ingen, bryr seg Skapdøra er lukka, men eg høyrer stega til og frå Vil du ikkje kome ut no?
6 Den andre spør så vent Kom ut no då, du har vore her lenge nok Vi er ikkje sinte på deg Det var ikkje din feil Eg ser mot døra, og høyrer den andre går
7
Den andre veit ikkje kor lei meg eg vart Det var ikkje meininga å knuse den fine tallerken Men eg vart så sint i augneblinken Og då skjedde det, eg kasta tallerken i golvet
8
Så sprang eg det eg kunne opp trappene og inn i skapet for å gøyme meg Tenkje seg til å knuse en så fin tallerk Svart med gullkant på Og det var berre eg som fekk bruke den ved bordet
9
Sinnet og leid-heita byrjar sige av Kor lenge skal eg sitje her i skapet, tenkjer eg Skal eg gå ned igjen Nei, dei vil berre sjå rart på meg Den andre og dei andre
11 Sakte meg sikkert åpnar skapdøra seg Eg har site der lenge nok Høyrer dei er nede, den andre og dei andre Eg akar på rompa ned loftstrappa og går inn som om ingenting har hendt Skråe blikk men heilt stille
12
Så er alt som før Heilt til det smell neste gong Og raseriet spring opp loftstrappa og smell med døra Det klirrar i tallerkar og vibrerar i lyspærer Som om det var eit jordskjelv
13
Skapet er som ei tenkjeboks Sitje litt trangt med lukka dør Furteboks, tenkjeboks, og litt slik «til pass åt deg-boks» Berre nokon vil ta seg bryet med å leite Om ein ikkje blir etterlyst, ja då er det liten vits i
En bursdag igjen – i dag – 12 desember 🙂 Det er ikke annet å vente jeg liker desember vel hehehe Men jeg har alltid ønsket meg bursdag på et annet tidspunkt enn desember…. det er jo så nærme jul…. men sånn er det – og dagen har vært fin den 🙂
Vi feiret litt i Oslo da vi var og besøkte Robert og Sanna 🙂
Og det lekre kjedet fikk jeg av de – på forskudd – og jeg fikk armebånd i samme mønster året før 🙂
Dagen i dag startet som alle andre morgener – tidlig oppe ☕️ Men det vanket jo gave etter hvert da! Det er jo alltid morsomt Jeg er glad i gaver!
Dagen er strålende med minusgrader fortsatt
I dag skal jeg i en begravelse – jeg skal til Marie-mor – og koret mitt skal synge på sykehjemmet og tunet. Så skal jeg hjem til min kjære
Dagen er fylt opp av livets realiteter, gleder og sorger Det er bare sånn det er
Dette minnet under, dukket opp på FB 🐕🩷
Jeg er takknemlig Veldig takknemlig Og blir superglad når storesøs Laila ringer hele veien fra Aurskog, tidlig morgen 🙂
Og lunsj på Madelynn med Marie-mor-storesøs 🤩
Er superglad for alle helsinger, gode ord og tanker fra alle
Forberedelser mot jul, er i gang 💜 Og her kjem ei historie, frå nokon til nokon, den andre eller dei andre Vær med om du vil, inn i adventstida, og sjå kva som skjer, frå dag til dag!
**********
1 Eg er ikkje her, ropar eg Kvar er du då, spør den andre tilbake Eg har gøymt meg, svarer eg Men eg ser deg, seier den andre Ikkje sjå på meg då, seier eg Eg er usynleg Åhja, er du usynleg ja…. Då ser eg deg ikkje
2 Ein kan no late som, seier den andre At ein ikkje ser Ja, det kan man, men eg ER usynleg Ser du ikkje at du IKKJE ser meg då? Den andre høyrer at stemma vibrerar Er du lei deg for noko, spør den andre
4 Kvifor spør du om det, svarer eg Kvifor trur du eg er lei meg Fordi eg høyrer det på stemma di, svarer den andre På stemma mi? Kva er gale med den då? Eg snakkar no heilt vanleg, svarer eg Nei, stemma di vibrerar på ein måte som gjer at eg trur du er lei deg
5
Ikkje ser du meg og ikkje skal du høyre meg, seier eg Høyrer du?! Ja, eg høyrer, svarar den andre med bøygd hovud Litt såra for å ikkje kome igjennom
Eg sit inne i eit hjørne og synes synd på meg sjølv Tenkjer at ingen, absolutt ingen, bryr seg Skapdøra er lukka, men eg høyrer stega til og frå Vil du ikkje kome ut no?
6 Den andre spør så vent Kom ut no då, du har vore her lenge nok Vi er ikkje sinte på deg Det var ikkje din feil Eg ser mot døra, og høyrer den andre går
7
Den andre veit ikkje kor lei meg eg vart Det var ikkje meininga å knuse den fine tallerken Men eg vart så sint i augneblinken Og då skjedde det, eg kasta tallerken i golvet
8
Så sprang eg det eg kunne opp trappene og inn i skapet for å gøyme meg Tenkje seg til å knuse en så fin tallerk Svart med gullkant på Og det var berre eg som fekk bruke den ved bordet
9
Sinnet og leid-heita byrjar sige av Kor lenge skal eg sitje her i skapet, tenkjer eg Skal eg gå ned igjen Nei, dei vil berre sjå rart på meg Den andre og dei andre
11 Sakte men sikkert åpnar skapdøra seg Eg har site der lenge nok Høyrer dei er nede, den andre og dei andre Eg akar på rompa ned loftstrappa og går inn som om ingenting har hendt Skråe blikk men heilt stille
12
Så er alt som før Heilt til det smell neste gong Og raseriet spring opp loftstrappa og smell med døra Det klirrar i tallerkar og vibrerar i lyspærer Som om det var eit jordskjelv
ROTARYSTIEN PÅ HAREID og hele MINUS 8 grader jadda det er da ingenting… men kaldt nok det 😀
Vakker kunst fra naturens side Kaldt er det, men du verden så vakkert
Frost og is og snø om en annen i alle slags mønster Og slikt blir det bilder av Endatil dråper som har frosset hengende
Velkommen inn til frostrose-turen der jeg til slutt ikke hadde så mye følelse igjen fra livet og ned… skulle selvfølgelig ut i en grøft og ta et bilde like før jeg kom til bilen, sklei og holdt på å tisse på meg… og kanskje gjorde jeg det også…. Vel fremme ved bilen, får jeg ikke låst den opp fordi det er så isende kaldt og nøkkelen har frosset (batteriet gir ikke signal) ….litt slik panikkk-tilstand i hodet der og da… må på do! Prøver varme nøkkelen, mens jeg kikker meg rundt i frostlandet, om det er en plass å huke seg ned for å lata vannet…. Får ikke opp bilen, og ringer eldste sønn bare for å gjøre noe, men han er på Runde og paraglider… C er på jobb… Sier til eldste sønn at kanskje jeg skulle hatt ekstranøkkelen som henger hjemme nå – så jeg kan låse opp på “gamlemåten” – om du forstår…. men til slutt har jeg fått varmet nøkkelen så bilen åpner seg – og jeg kommer meg hjem og rett på do! JUBEL!
Og i det jeg kommer inn hjemme, kommer jeg på at det “bare” er å åpne selve nøkkelen – og da er det nøkkel inne i nøkkelen – om du forstår 😀
Tror jeg dauder… Det er om å gjøre å krisemaksimere… Jeg har altså nøkkel i nøkkelen med meg alltid! Jepsipepsi!
Her kommer bildedrysset 😀
Det var så vakkert dette treet – nedenfra og opp 🙂
Å grue seg til desember Og alle andre slike merkedagar i året Grue seg til Det er ikkje bra – er det vel?
Kvifor gruar ein seg til november, desember og aller sist, jul ? Og for ikkje å nevne neste nedfallsgruva, januar!
Alt maset og tjaset med gaver og dill og dall Det er ikkje morosamt!!
Mange gledar seg til alt er over, til mørket har forsvunne og lyset har vendt tilbake
Det er ikkje sjarmerande med slike kommentarar, er det vel?
Men ein lyt akseptere at ikkje alle elskar jula, andre merkedagar, mørketid og slikt Det har vel med familie og oppvekst, korleis ein er som person, og kva ein finn av interessar?
Eller det berre er slik, at merkedagar og mørketid er nedtur og ikkje betyr noko
For meg som likar mørket og jula, er det ufatteleg Eg elskar den “raude desember”, som eg forbinder den med Tenne lys inne og ute
Raud stjerne og raud julepynt og raude dukar
Ventetida er jo lilla – og i min oppvekst var det lilla lys og ikkje så mykje anna pynt, før lisje julafta Pluss kalender då Den med sjokolade eller plastfigurar i
Vi gjer det til det vi vil det skal være? Vil ein stresse så stresser ein Må ein lage 100 kalendergaver? Dyrt er det som tjusand! Men der igjen – ein gjer det til det ein vil Ja, dei som har anledning og økonomi til det
Nokon gruar seg sjølv om dei har økonomi til ei god jul Andre gruar seg fordi dei IKKJE har økonomi til å feire jul i det heile tatt Men uansett kan ein finne den gode jula utan at det skal koste all verda… Karusellen er det vi sjølve som set i gong…. Dei fleste av oss….
Men eg “hatar” ikkje jula Eg elskar den – eller – er veldig veldig glad i den… Og det har nok med oppveksten MIN å gjere VI har alltid hatt ei god jul – i allefall oppe i mitt haud
Juletradisjonar
Førebuing til jul var ikkje alltid like morosamt – i allefall ikkje det med å pusse kopar og sølv… men det måtte gjerast det også
Vi vaskar ikkje ned – som dei gjorde før Vi vaskar når det faller seg slik Trur ikkje vi stresser med akkurat den delen Reint nok blir det uansett
Dei sju kakesortane eller “slaga”, er kutta ut Kanskje blir det 2-3 Vi har det meste uansett – og kanskje blir det “kjøpekake”…
Godteri er ikkje stas lenger for vi spiser det når vi vil Gaver…. Det er stas – sjølv om mange synes det er eit pes
Jula er berre pes… Mørketida er deprimerande….
Ok – mange har det slik – det er akseptert – og forstått…. men…
NEI – JULA ER RAUD OG FIN OG FULL AV DUFTER – OG MØRKETIDA GIR ROM FOR LYS OG INDRE FRED
Jaja det duftar heile året….
Ein ting som “berre” høyrer jula til – er julesongane og julekonsertane og julefilmane og kalenderane og lyset og…
Gratulerer med dagen i dag Marita! Storesøs og venninne, fra barneåra og hele veien til dags dato Gleder meg til vi møtes! Planen i dag gjekk i vasken – men på ein positiv måte – berre så det er sagt 🙂 Stå deg vel gode du! Gull verdt og meire til
Forberedelser mot jul, er i gang 💜 Og her kjem ei historie, frå nokon til nokon, den andre eller dei andre Vær med om du vil, inn i adventstida, og sjå kva som skjer, frå dag til dag!
********** 1 Eg er ikkje her, ropar eg Kvar er du då, spør den andre tilbake Eg har gøymt meg, svarer eg Men eg ser deg, seier den andre Ikkje sjå på meg då, seier eg Eg er usynleg Åhja, er du usynleg ja…. Då ser eg deg ikkje
2 Ein kan no late som, seier den andre At ein ikkje ser Ja, det kan man, men eg ER usynleg Ser du ikkje at du IKKJE ser meg då? Den andre høyrer at stemma vibrerar Er du lei deg for noko, spør den andre
4 Kvifor spør du om det, svarer eg Kvifor trur du eg er lei meg Fordi eg høyrer det på stemma di, svarer den andre På stemma mi? Kva er gale med den då? Eg snakkar no heilt vanleg, svarer eg Nei, stemma di vibrerar på ein måte som gjer at eg trur du er lei deg
5
Ikkje ser du meg og ikkje skal du høyre meg, seier eg Høyrer du?! Ja, eg høyrer, svarar den andre med bøygd hovud Litt såra for å ikkje kome igjennom
Eg sit inne i eit hjørne og synes synd på meg sjølv Tenkjer at ingen, absolutt ingen, bryr seg Skapdøra er lukka, men eg høyrer stega til og frå Vil du ikkje kome ut no?
6 Den andre spør så vent Kom ut no då, du har vore her lenge nok Vi er ikkje sinte på deg Det var ikkje din feil Eg ser mot døra, og høyrer den andre går
7
Den andre veit ikkje kor lei meg eg vart Det var ikkje meininga å knuse den fine tallerken Men eg vart så sint i augneblinken Og då skjedde det, eg kasta tallerken i golvet
8
Så sprang eg det eg kunne opp trappene og inn i skapet for å gøyme meg Tenkje seg til å knuse en så fin tallerk Svart med gullkant på Og det var berre eg som fekk bruke den ved bordet
9
Sinnet og leid-heita byrjar sige av Kor lenge skal eg sitje her i skapet, tenkjer eg Skal eg gå ned igjen Nei, dei vil berre sjå rart på meg Den andre og dei andre
11 Sakte men sikkert åpnar skapdøra seg Eg har site der lenge nok Høyrer dei er nede, den andre og dei andre Eg akar på rompa ned loftstrappa og går inn som om ingenting har hendt Skråe blikk men heilt stille
Det er 2. søndag i advent, og jeg starter med å tenne lys tidlig tidlig morgen Sitte i lyset og mørket og bare ta inn stillheten Lese og skrive Drikke kaffe ☕️
Tenn lys, et lys skal brenne, for denne lille jord den blanke himmelstjerne, der vi og alle bor må alle dele håpet, så gode ting kan skje må jord og himmel møtes, et lys er tent for det.
Tenn lys, to lys skal skinne, for kjærlighet og tro for den som viser omsorg, og alltis bygger bro må fanger få sin frihet, og flyktninger et hjem
Tenn lys, for dem som gråter, og dem som trøster dem.
**********
Forberedelser mot jul, er i gang 💜 Og her kjem ei historie, frå nokon til nokon, den andre eller dei andre Vær med om du vil, inn i adventstida, og sjå kva som skjer, frå dag til dag!
1 Eg er ikkje her, ropar eg Kvar er du då, spør den andre tilbake Eg har gøymt meg, svarer eg Men eg ser deg, seier den andre Ikkje sjå på meg då, seier eg Eg er usynleg Åhja, er du usynleg ja…. Då ser eg deg ikkje
2 Ein kan no late som, seier den andre At ein ikkje ser Ja, det kan man, men eg ER usynleg Ser du ikkje at du IKKJE ser meg då? Den andre høyrer at stemma vibrerar Er du lei deg for noko, spør den andre
4 Kvifor spør du om det, svarer eg Kvifor trur du eg er lei meg Fordi eg høyrer det på stemma di, svarer den andre På stemma mi? Kva er gale med den då? Eg snakkar no heilt vanleg, svarer eg Nei, stemma di vibrerar på ein måte som gjer at eg trur du er lei deg
5
Ikkje ser du meg og ikkje skal du høyre meg, seier eg Høyrer du?! Ja, eg høyrer, svarar den andre med bøygd hovud Litt såra for å ikkje kome igjennom
Eg sit inne i eit hjørne og synes synd på meg sjølv Tenkjer at ingen, absolutt ingen, bryr seg Skapdøra er lukka, men eg høyrer stega til og frå Vil du ikkje kome ut no?
6 Den andre spør så vent Kom ut no då, du har vore her lenge nok Vi er ikkje sinte på deg Det var ikkje din feil Eg ser mot døra, og høyrer den andre går
7
Den andre veit ikkje kor lei meg eg vart Det var ikkje meininga å knuse den fine tallerken Men eg vart så sint i augneblinken Og då skjedde det, eg kasta tallerken i golvet
8
Så sprang eg det eg kunne opp trappene og inn i skapet for å gøyme meg Tenkje seg til å knuse en så fin tallerk Svart med gullkant på Og det var berre eg som fekk bruke den ved bordet
9
Sinnet og leid-heita byrjar sige av Kor lenge skal eg sitje her i skapet, tenkjer eg Skal eg gå ned igjen Nei, dei vil berre sjå rart på meg Den andre og dei andre
Forberedelser mot jul, er i gang 💜 Og her kjem ei historie, frå nokon til nokon, den andre eller dei andre Vær med om du vil, inn i adventstida, og sjå kva som skjer, frå dag til dag!
**********
1 Eg er ikkje her, ropar eg Kvar er du då, spør den andre tilbake Eg har gøymt meg, svarer eg Men eg ser deg, seier den andre Ikkje sjå på meg då, seier eg Eg er usynleg Åhja, er du usynleg ja…. Då ser eg deg ikkje
2 Ein kan no late som, seier den andre At ein ikkje ser Ja, det kan man, men eg ER usynleg Ser du ikkje at du IKKJE ser meg då? Den andre høyrer at stemma vibrerar Er du lei deg for noko, spør den andre
4 Kvifor spør du om det, svarer eg Kvifor trur du eg er lei meg Fordi eg høyrer det på stemma di, svarer den andre På stemma mi? Kva er gale med den då? Eg snakkar no heilt vanleg, svarer eg Nei, stemma di vibrerar på ein måte som gjer at eg trur du er lei deg
5
Ikkje ser du meg og ikkje skal du høyre meg, seier eg Høyrer du?! Ja, eg høyrer, svarar den andre med bøygd hovud Litt såra for å ikkje kome igjennom
Eg sit inne i eit hjørne og synes synd på meg sjølv Tenkjer at ingen, absolutt ingen, bryr seg Skapdøra er lukka, men eg høyrer stega til og frå Vil du ikkje kome ut no?
6 Den andre spør så vent Kom ut no då, du har vore her lenge nok Vi er ikkje sinte på deg Det var ikkje din feil Eg ser mot døra, og høyrer den andre går
7
Den andre veit ikkje kor lei meg eg vart Det var ikkje meininga å knuse den fine tallerken Men eg vart så sint i augneblinken Og då skjedde det, eg kasta tallerken i golvet
8
Så sprang eg det eg kunne opp trappene og inn i skapet for å gøyme meg Tenkje seg til å knuse en så fin tallerk Svart med gullkant på Og det var berre eg som fekk bruke den ved bordet
9
Sinnet og leid-heita byrjar sige av Kor lenge skal eg sitje her i skapet, tenkjer eg Skal eg gå ned igjen Nei, dei vil berre sjå rart på meg Den andre og dei andre