Vakre viser er æiller lange, og vakre ord ska en æiller tru. Hæin Even lik seg der det er mange. Hu Lise græt i ei sæterbu. Høna klukke og gauken gæl i li, og jinta sukke for den tronge kåpa si. Og æille kjerringer i Skravelbakka, ska snart få go`brød og biteti.
Mitt hjerte elsker alle de umuligste børn, de som ingen holder af og ingen kan forstå. Lyvebørn og stjælebørn og løftebryderbørn, de børn som alle voksne folk er meget vrede på.
Mitt hjerte ynder ikke disse pyntehavebørn, der står i bed og intet ved om synd og bittert savn. De børn som voksne holder af og klipper pænt i form, og som med ren samvittighed tør nævne Gud ved navn.
Den kender mest til kærlighed som aldrig mødte den. Om dyden ved den lastefulde mer end nogen tror. Mit hjærte hader pæne voksnes hækkeklippesaks. Det er på vilde buske verdens sjældne blomster gror.
Når man gleder seg til helgen og nattevakter
og hunden skal være hos besøksfamilien sin,
og middag er laget for tre dager frem i tid…………… Og ryggen kræsjer på første vakt………………
Den følelsen…… Gud så sliten man blir…..
Kjører hjemover i nysnø
og tårene bare renner,
for det gjør vondt i hvert gir-skifte og brems.
Det var ikke ryggen som var plagsom siste måneder. Det var jo nakke og skuldre…….. Ryggen bare er der den –
og sier ifra av og til…….